Sandra Lauritsen
Adresse: Grundtvigsvej 16
Dagplejer siden: August 2022
Husdyr: Lille hund, Lucky
Jeg lægger vægt på: At børnene føler sig trygge, set og hørt.
Børnene får en hjemlig hverdag med leg, læring og hygge. Jeg justerer dagene efter det enkelte barn og børnegruppen, for at skabe en harmonisk og tryg dagligdag for børnene. Jeg bruger meget tid på gulvet med børnene, både med sang, dans, bøger, leg og fordybelse. Vi er også ofte ude af huset, enten bare i haven, på gåture eller på min ladcykel, hvor vi besøger andre dagplejere, legepladser, biblioteket, skoven eller handler ind. Vi har en ugentlig dag, hvor vi mødes i heldags legestue med flere dagplejere fra gruppen, så børnene lærer andre børn og voksne at kende.