Velkommen til Dagplejen i Varde Kommune

Dagplejen er et godt og trygt sted at være, hvor den voksne altid har tid og ro til fordybelse med det enkelte barn. Dagplejerens vigtigste opgave er at skabe trygge relationer til  det enkelte barn, så der bliver mulighed for trivsel, læring, udvikling og dannelse. 

Hverdagen

Hverdagen i dagplejen

Hverdagen i dagplejen er en skøn kombination af trygge rutiner og nye opdagelser. En typisk hverdag vil starte rolig op med modtagelsen af dit barn. Formiddagen bringer på forskellige aktiviteter f.eks. besøg i legestuen, ture i nærmiljøet eller leg i haven. Dit barn vil i løbet af dagen deltage i de daglige gøremål og blive en del af fællesskabet. Efter middagsluren er der igen tid til leg, inden dit barn bliver hentet.

hj børn

Naturen

Naturen i fokus

Vi prioriterer udelivet i dagplejen. Vi udforsker, lærer og leger i naturen – Og altid med udgangspunkt i det enkelte barn. De helt små børns sanser og oplevelser bliver udfordret f.eks. ved at kravle i græsset eller undersøge bladene, mens de lidt større børn kan blive præsenteret for andre udfordringer, som at samle insekter og studere dem ved hjælp af lup.

hj på tur
image-fullwidth

Udvikling

Leg og læring

I dagplejen bidrager vi til, at alle børn oplever glæde, spænding og engagement gennem leg, både alene og sammen med andre. Læring foregår hele dagen og betydningen af den legende tilgang til læring har stor værdi. På denne måde skabes der udvikling på en eksperimenterende og fantasifuld måde. I dagplejen er det muligt at skabe tætte relationer i trygge rammer og dagplejeren støtter børnene i legen, så det styrker børnenes venskaber.

 

lene have 2